Autismesymptomer: tegn og tidlige advarselstegn

Hvad er autismespektrumforstyrrelse

Autismespektrumforstyrrelse er en neurologisk udviklingstilstand, der påvirker, hvordan en person kommunikerer, interagerer socialt og oplever verden omkring sig. Tilstanden kaldes et spektrum, fordi symptomerne varierer meget fra person til person. Nogle har brug for betydelig støtte i dagligdagen, mens andre lever selvstændigt med strategier til at håndtere deres udfordringer. Fælles for alle er, at de grundlæggende symptomer på autisme viser sig tidligt i livet, ofte inden barnet fylder to år. Det er vigtigt at kende tegnene og tidlige advarselstegn, så man kan søge relevant støtte og forståelse. Forskning fra blandt andet CDC og NICHD viser, at tidlig indsats kan have en positiv indvirkning på udviklingen af sociale færdigheder og kommunikation.

Tidlige advarselstegn hos spædbørn 0-24 måneder

De første tegn på autisme kan ofte observeres allerede i løbet af det første leveår. Spædbørn med autisme udviser typisk en anderledes udvikling sammenlignet med jævnaldrende. Forældre kan bemærke, at barnet ikke smiler socialt, ikke følger genstande med øjnene eller ikke reagerer, når man kalder det ved navn. Fravær af fælles opmærksomhed, som for eksempel at pege på noget for at dele oplevelsen med en voksen, er et af de mest markante tidlige advarselstegn. Nedenstående liste viser de hyppigste tegn, der kan indikere autisme hos spædbørn.

• Dårlig eller ingen øjenkontakt
• Manglende reaktion på eget navn
• Begrænset eller fraværende imitation af ansigtsudtryk
• Ingen interesse i at pege eller følge en pegefinger
• Manglende socialt smil efter 6 måneders alderen
• Lidt eller ingen pludren eller gestikulation
• Usædvanlig passivitet eller utilfredshed med berøring
• Foretrækker at lege alene og reagerer ikke på andre børn

Det er vigtigt at understrege, at disse tegn ikke alene bekræfter autisme, men de er værd at være opmærksom på. Hvis flere af dem optræder samtidig eller vedvarer, kan det være hensigtsmæssigt at kontakte en børnelæge eller en autisme specialist. Ved at observere barnets adfærd og reaktioner kan man få et tidligt indblik i, om der er behov for yderligere vurdering.

Kommunikations- og sociale interaktionsvanskeligheder

Et af kernesymptomerne ved autisme er vanskeligheder med social kommunikation og interaktion. Det kan vise sig på mange måder gennem hele livet. Hos små børn ses det ofte som manglende fælles opmærksomhed, manglende interesse for at dele oplevelser og problemer med at forstå nonverbale signaler. Hos ældre børn og voksne kan det tage form af svært ved at aflæse ansigtsudtryk, misforstå sarkasme eller ironi og en tendens til at tolke sprog meget bogstaveligt. Tabellen nedenfor giver en oversigt over typiske kommunikationsudfordringer i forskellige aldersgrupper.

Det er vigtigt at forstå, at kommunikationsvanskeligheder ikke skyldes manglende intelligens eller interesse. Personer med autisme har ofte et rigt indre liv og en stærk vilje til at forbinde sig med andre, men barrieren ligger i den måde, hjernen bearbejder sociale stimuli på. Støtte i form af social færdighedstræning og tydelig kommunikation kan hjælpe med at mindske disse udfordringer.

Repetitiv adfærd og begrænsede interesser

Et andet centralt symptomområde er repetitiv adfærd og restriktive, stereotype interesser. Dette kan omfatte alt fra at sætte genstande i lige linjer og insistere på nøjagtig samme morgenrutine til at have en intens fiksering på et bestemt emne som tog, dinosaurer eller matematik. Små børn kan udvise håndflagren, rokken frem og tilbage eller gå på tæer. Ældre børn og voksne kan have ritualer, der skal følges nøjagtigt, og blive meget forstyrrede, hvis rutinen ændres. Denne adfærd tjener ofte som en måde at skabe forudsigelighed og reducere angst i en verden, der opleves som kaotisk. Det er ikke ualmindeligt, at interesserne er så dominerende, at de forhindrer deltagelse i andre aktiviteter. Samtidig kan disse interesser være en kilde til stor glæde og kompetence, hvis de bruges konstruktivt.

Atypiske sensoriske reaktioner

Mange personer med autisme oplever atypiske reaktioner på sensoriske indtryk. Det kan være hypersensitivity, hvor almindelige lyde, lys, berøring eller smag opleves som overvældende eller smertefulde. For eksempel kan en person dække ørerne for en støvsuger eller nægte at spise bestemte fødevarer på grund af konsistensen. Omvendt kan der være hyposensitivity, hvor personen har nedsat følsomhed og søger meget sensorisk stimulation, som at kigge på roterende genstande eller røre ved forskellige teksturer. Disse sensoriske forskelle kan være med til at forklare nogle af de udfordringer, som personer med autisme har i dagligdagen, for eksempel i sociale situationer eller i skolemiljøer. For at forstå mere om sensoriske reaktioner, kan man med fordel orientere sig i forskning fra NICHD, som belyser, hvordan hjernen bearbejder sensorisk information.

Autisme hos voksne specifikke symptomer

Autisme hos voksne kan se anderledes ud end hos børn, delvist fordi mange voksne har udviklet kompensationsstrategier. Typiske symptomer hos voksne inkluderer vedvarende vanskeligheder med social gensidighed, en stærk præference for rutiner og ubehag ved uforudsete ændringer, samt en tendens til at fortolke sprog meget bogstaveligt. Mange voksne med autisme oplever sensorisk overbelastning i sociale eller støjende miljøer, hvilket kan føre til angst og træthed. Det er ikke ualmindeligt, at diagnosen stilles sent i livet, ofte efter at have mødt gentagne sociale nederlag eller efter at have fået et barn diagnosticeret. For voksne kan det være en lettelse at få en forklaring på de udfordringer, de har haft gennem hele livet. Der findes støttegrupper og terapeutisk hjælp, der specifikt henvender sig til voksne med autisme.

Hvornår skal man søge hjælp

Det anbefales at søge professionel vurdering, hvis man observerer flere af de tidlige advarselstegn eller hvis barnet udvikler sig markant anderledes end jævnaldrende. Der er ikke en medicinsk test for autisme; diagnosen stilles gennem observation og udviklingsvurdering. Jo tidligere en diagnose stilles, desto hurtigere kan man iværksætte målrettet støtte. For voksne kan det være relevant at opsøge en psykolog eller psykiater med speciale i autisme. Der findes nationale og internationale ressourcer som CDC, der tilbyder detaljerede informationsark om tidlige tegn og udredning. At søge hjælp er ikke et udtryk for svaghed, men et skridt mod bedre forståelse og livskvalitet.

Referencer

CDC (Centers for Disease Control and Prevention). Information om autisme og tidlige tegn. Tilgængelig på: cdc.gov/autism

NICHD (National Institute of Child Health and Human Development). Forskning i autisme og sensoriske reaktioner. Tilgængelig på: nichd.nih.gov/salud/temas/autism

Wikipedia. Trastornos del espectro autista. Tilgængelig på: es.wikipedia.org/wiki/Trastornos_del_espectro_autista

ASM (Autism Society of Maryland). Generel information om autisme. Tilgængelig på: asm.edu/autism

Unobravo. Autismo en adultos. Tilgængelig på: unobravo.com/es/blog/autismo-en-adultos