Sikkerhedsstillelse: Hvad er collateral?

Indledning: Når ordet collateral har to betydninger

I daglig tale forbinder de fleste ordet "collateral" med finansielle sikkerhedsstillelser – for eksempel når du låner penge i banken og stiller dit hus som pant. Men i juraens verden har begrebet en helt anden og mere specialiseret betydning. Her handler collateral om såkaldte bifakta eller omstændighedsfakta, der ikke direkte vedrører sagens hovedspørgsmål, men alligevel kan påvirke bevisvurderingen. Denne artikel dykker ned i den juridiske forståelse af collateral facts, også kaldet bifakta, og forklarer reglerne for, hvornår sådanne oplysninger kan fremlægges i en retssag. Artiklen tager udgangspunkt i den almindelige bevisret, men med særligt fokus på det angelsaksiske retssystem, hvor begrebet er veldefineret.

Definition: Hvad er et collateral fact?

Et collateral fact er et faktum, der ikke er centralt for sagens hovedspørgsmål – det vil sige det, der skal bevises for at afgøre sagen. I stedet er det et underordnet, sideordnet eller bagvedliggende forhold, som kun har indirekte betydning. For eksempel kan et collateral fact være et spørgsmål om et vidnes troværdighed, en oplysning om, hvorvidt et dokument er ægte, eller en forudsætning for at fremlægge et bestemt bevis.

Ifølge Legal Brief AI defineres et collateral fact som "a detail or event not directly central to the main fact in issue, but ancillary, surrounding, or remote to the main dispute". Det vil sige, at det er en kendsgerning, der ligger ved siden af hovedemnet. I dansk ret har vi ikke en helt tilsvarende terminologi, men begrebet svarer til, hvad man i dansk bevisret kalder bifakta eller hjælpekendsgerninger. Disse bifakta kan være relevante, men de må ikke forveksles med de egentlige hovedfakta, der skal bevises for at opnå medhold i en påstand.

En vigtig pointe er, at collateral facts ifølge den klassiske bevislære som udgangspunkt ikke kan føres bevis for med eksterne beviser, hvis de udelukkende tjener til at så tvivl om et vidnes udsagn. Dette kaldes collateral fact rule, som vi vender tilbage til senere.

Eksempler på collateral facts

For at gøre begrebet mere konkret er her nogle typiske eksempler, der optræder i retssager:

• Et vidne hævder at have set en bilulykke fra sin altan klokken 15.30. Modparten vil fremlægge en kvittering fra en forretning, der viser, at vidnet handlede samme sted klokken 15.15 – dette er et collateral fact, fordi det kun vedrører vidnets mulighed for at have set ulykken, ikke selve ulykkens omstændigheder.
• En anklaget påstår, at han befandt sig på et bestemt tidspunkt i en bestemt by. For at underbygge dette fremlægges en busbillet. Hvis modparten vil angribe busbillettens ægthed ved at påvise, at den er købt et andet sted, er dette et collateral fact – det handler om bevisets troværdighed, ikke om anklagedes opholdssted.
• Under en civil sag om kontraktbrud fremkommer et vidne med en udtalelse om, at den anden part har en dårlig karakter. Dette anses for collateral, fordi vidnets vurdering af personens karakter ikke har direkte betydning for, om kontrakten er overholdt.
• Før et dokument kan fremlægges som bevis, skal det ofte bevises, at dokumentet er ægte. Bevis for ægthed er et collateral fact, fordi det er en forudsætning for at kunne bruge dokumentet som hovedbevis.

Disse eksempler viser, at collateral facts ofte handler om vidners pålidelighed, bevisers autenticitet eller proceduremæssige forhold. De er ikke uden betydning, men de må ikke spilde rettens tid, hvis de ikke kan føre til en rimelig slutning om hovedspørgsmålet.

Admissibility: Hvornår kan collateral facts fremlægges?

Hovedreglen i engelsk og amerikansk bevisret er, at collateral facts ikke er admissible, det vil sige, at de ikke kan fremlægges som bevis, hvis de ikke har nogen direkte forbindelse til sagens hovedspørgsmål. Begrundelsen er, at sådanne sideordnede oplysninger let kan distrahere juryen, forvirre sagen og spilde tid. Ifølge US Legal Definitions kan der ikke drages en retfærdig eller rimelig slutning fra et collateral fact til det centrale spørgsmål, og derfor bør det udelukkes.

Men der er undtagelser. Et collateral fact kan blive relevant, hvis det påvirker et vidnes habilitet, for eksempel hvis vidnet har en interesse i sagens udfald eller tidligere er dømt for falsk forklaring. I sådanne tilfælde kan det være tilladt at fremlægge bevis for collateral fact for at svække vidnets troværdighed. En anden undtagelse er, når collateral fact er en nødvendig forudsætning for at kunne fremlægge et andet bevis, for eksempel når man skal bevise, at et originalt dokument er gået tabt, før man må fremlægge en kopi.

Den såkaldte Collateral Fact Rule forhindrer parter i at fremlægge eksterne modbeviser, der kun har til formål at modsige et vidne om et collateral forhold. Reglen beskytter mod, at retssagen bliver afsporet af uvæsentlige detaljer. Hvis modparten vil angribe et vidnes udsagn, skal det ske inden for sagens egentlige rammer og ikke ved at føre nye beviser om irrelevante sideforhold.

Collateral facts i dansk ret

Selvom begrebet collateral fact stammer fra den angelsaksiske retstradition, findes der paralleller i dansk bevisret. I dansk ret taler man om bevisbyrde og bevisvurdering, hvor dommeren frit vurderer, hvilken vægt forskellige oplysninger skal have. Men der er også regler om, at bevisførelse skal være relevant og ikke må være unødvendig. Et bifaktum, der udelukkende tjener til at så tvivl om et vidnes udsagn uden at have betydning for sagens kerne, kan afvises af retten efter en konkret vurdering. Det svarer i vid udstrækning til den collateral fact rule, man kender fra common law.

I praksis betyder det, at danske advokater skal være opmærksomme på ikke at spilde rettens tid med detaljer, der ikke kan føre til en afgørelse af hovedspørgsmålet. Domstolene kan afskære bevisførelse, der vurderes irrelevant, og dette sker ofte, når en part forsøger at angribe et vidnes troværdighed med oplysninger, der ikke har nogen forbindelse til sagen.

Sammenligning: Material fact vs. collateral fact

For at tydeliggøre forskellen kan følgende tabel anvendes:

Tabellen viser, at collateral facts ikke er uvigtige, men de skal holdes på et strengt nødvendigt niveau for at sikre en effektiv retsproces. I praksis er det ofte op til dommeren at afgøre, hvornår et collateral fact er så relevant, at det alligevel bør tillades.

Betydning i retssystemet

Forståelsen af collateral facts er afgørende for både advokater, dommere og jurastuderende. Reglerne om, hvornår sådanne oplysninger kan føres som bevis, påvirker strategien i en retssag. En part, der ønsker at så tvivl om et vidnes udsagn, må overveje, om angrebet er rettet mod et collateral forhold – i så fald kan risikoen være, at beviset afvises. Omvendt kan en part, der står over for et angreb på et collateral forhold, påberåbe sig reglen for at få beviset udelukket.

Collateral fact rule er også med til at sikre, at retssager ikke bliver uendelige og uoverskuelige. Uden en sådan regel kunne parterne føre endeløse beviser om vidners fortid, personlige forhold og andre detaljer, som i sidste ende ikke bidrager til at oplyse sagens kerne. Derfor er reglen et vigtigt redskab til procesøkonomi og retfærdighed.

Man kan læse mere om den præcise definition på Legal Brief AIs side om collateral fact, og en uddybning af collateral fact rule findes hos Rogers Partners LLP.

Opsummering

Collateral facts er en central del af bevisretten, selvom de ofte overses i den almindelige debat. De repræsenterer de oplysninger, der ligger i periferien af sagen, men som alligevel kan spille en rolle, når det gælder vidners troværdighed og bevisers gyldighed. Hovedreglen er, at de som udgangspunkt ikke kan fremlægges, men der er vigtige undtagelser. I dansk ret anvendes en mere skønsmæssig vurdering, men principperne bag collateral fact rule genfindes i kravet om relevans og nødvendighed. For enhver, der beskæftiger sig med retssager, er det værd at kende til disse regler for at undgå at spilde tid på uvæsentlige beviser.

Referencer

Kilder anvendt i denne artikel omfatter: Legal Brief AI – legalbriefai.com/legal-terms/collateral-fact; Cambridge University Press (Law of Evidence) – assets.cambridge.org/97811070/20337/excerpt/9781107020337_excerpt.pdf; US Legal Definitions – definitions.uslegal.com/c/collateral-facts/; Law Dictionary of Legal Terminology – law-dictionary.org/definitions-c/collateral-facts; Rogers Partners LLP – rogerspartners.com/collateral-fact-rule/; Criminal Notebook Canada – criminalnotebook.ca/index.php?title=Collateral_Fact_Rule. Der er taget udgangspunkt i alment tilgængelige juridiske opslagsværker og kommentarer.